VM 1950 - Brasserbold

Gå til indhold

Hoved menu:

VM 1950

Podcasts
11-07-2018
Fremragende podcast om VM-slutrunden i Brasilien 1950



Fodboldhistoriker Svend Rybner og journalist Matias Rona er i gang med at lave en fremragende serie om VM-slutrunderne fra 1930 og op til i dag. Vi på Brasserbold har fået lov til at slå på tromme for det seneste afsnit, som omhandler slutrunden i 1950, hvor Brasilien var vært. Det gik ikke stille for sig, og fodboldfolket stiftede bekendtskab med det nybyggede Maracanã og en finale, hvor en uruguayansk spiller egenhændigt fik lukket munden på en helt nation.

Svend Rybner og Matias Rona præsenterer selv afsnittet således:

'Anden Verdenskrig er forbi og det er igen blevet tid til VM i fodbold. I skyggen af krigen bliver slutrunden spillet i Brasilien. Værterne går ind som store favoritter, og de bliver kåret til verdensmestre allerede inden turneringen er spillet færdig. Et chok rammer dog den brasilianske befolkning, og præger landsholdet helt frem til i dag'.

Vi på Brasserbold håber, at I har lyst til at lytte med. Podcasten omhandler ikke bare fodbold, men også de ting, som skete omkring spillet med den lille runde bold. Det kan nogle gange være helt sundt at høre en podcast, som sætter vores favoritsport ind i en historisk sammenhæng. Klik på linket og lyt med.


God fornøjelse.

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu