Fodboldsvindleren - Brasserbold
Hoved menu:
Fodboldsvindleren
Bøger
14-07-2018
Boganmeldelse: Fodboldsvindleren
Mød Carlos Kaiser: den største fodboldspiller, der aldrig spillede fodbold.
Har du drømt om at blive professionel fodboldspiller, men måtte bare erkende at du hverken havde talentet eller viljen?
Kaiser havde besluttet sig for, at det at have Brasiliens bedste spillere samlet i ét lokale var en chance, han ikke måtte lade gå fra sig.”
Det er udgangspunktet i et af kapitlerne i Fodboldsvindleren – en biografi om Carlos Kaiser, der i mere end to årtier udgav sig for at være professionel fodboldspiller i Brasilien, Argentina, Mexico og Frankrig uden nogensinde at komme i kamp.
Men hvorfor havde Kaiser brug for at være sammen med det brasilianske landshold tilbage i 1986? Af den simple grund at han skulle holde sit svindelnummer kørende. Carlos Kaiser var, og er, en kendt – og berygtet – personlighed i den brasilianske fodboldverden, og det er ikke på grund af hans evner på banen, men fordi han via sin snarrådighed, talegaver og charmerende udseende i over to årtier lykkedes med at leve det søde liv som professionel fodboldspiller uden at spille en eneste kamp. Det lyder næsten som en eksotisk vandrehistorie, men som så mange gange før overgår virkeligheden fiktionens verden, og såfremt Carlos Kaiser taler sandt, er det virkelig en fantastisk historie, der fortælles for læseren.
Carlos Kaisers borgerlige navn er Carlos Henrique Raposo, og han så dagens lys tilbage i 1963. Carlos’ barndom var ikke nem, og ligesom mange andre håbede han på en karriere som professionel fodboldspiller. Men Carlos, der var beriget med et godt udseende og ditto mundtøj, fandt hurtig ud af, at man kunne snakke sig fra den hårde træning og leve i overhalingsbanen med de store profiler, der dominerede den brasilianske fodbold i 80’erne og 90’erne. Det betød, at Carlos siden sine teenageår levede et dobbeltliv, hvor Kaiser var den dominerende figur, og Carlos Henrique Raposo var nærmest ikke-eksisterende.
I bogen følger vi Kaisers liv, fra han begyndte sit storslåede svindleri, og helt frem til han som 53-årig lægger kortene på bordet og fortæller sin version af sandheden om det store svindelnummer, som bedrog toppen i den brasilianske fodbold. Tilbage i 80’erne befandt Brasilien sig i en brydningstid, hvor militæret havde sluppet grebet om landet, og landets fodboldstjerner satte standarden for popkulturen i Brasilien med stramme speedos, nedknappede skjorter og lækkert hår. Hurtige biler, ditto damer og et CV fra fire af de største klubber i Rio var noget, der bekom Kaiser, og da fodboldplayboyen Renato Gaucho førte an med damer og biler, så Kaiser sit snit til at efterligne grønsværens hjerteknuser og udgav sig gerne for at være Renato, hvilket ikke var et problem for den charmerende Carlos Kaiser. Bogen igennem refereres der til de stjerner, der satte dagsordenen i Brasilien, og Kaiser siger selv, at han var venner med flere af dem, bl.a. Bebeto, Branco og Ricardo Rocha, der alle vandt VM i 2004. Ydermere var han tæt knyttet til playboyen Renato Gaucho, som han åbenlyst så op. Kaiser mener selv, at han var kendt af alle, men alle vil dog ikke kendes ved Kaiser.
Kaisers bedrifter får læseren til at undre sig over den naivitet, der eksisterede i fodbolden tilbage i 80’erne og 90’erne, men samtidig kan man også forholde sig til det, da hans løgne var så store, at man ikke ville betvivle hans historier. Samtidig har heldet også tilsmilet Kaiser, da han fik foden indenfor hos de rigtige klubber på yderst belejlige tidspunkter. Da meget af Kaisers liv handler om fest og damer, var hovedpersonen selv ikke bleg for at bruge de to ting, når han skulle opnå sine mål. Selvom Kaisers metoder langt fra er stuerene, og han ikke havde noget mod afpresning, får man hurtig sympati for ham, da han inderst inde er en mand, hvis drømme gik i opfyldelse under nogle omstændigheder kun de færreste havde drømt om. Bogen er gennemsyret med en ubekymrethed og det evige solskin, som Rios jetset levede med for 25 år siden, og Kaiser svælger gerne i, hvor mange erobringer og bekendtskaber han har haft med kvinder og andre fodboldberømtheder. Gentagne gange refereres der til hans fodbold alter ego Renato Gaucho, der som ven af Kaiser bakker de underholdende historier op.
Men bogen handler ikke kun om Kaiser og hans op- og nedture på Copacabana. Udover de mange oplevelser og eskapader åbner bogen også for et indblik i brasiliansk fodboldhistorie, og en kultur mange kun kender for samba og kaffe. I Brasilien hænger alt sammen; fodbolden er en del af brasilianernes identitet, og den gennemsyrer landet på godt og ondt, hvilket der gives gode eksempler på i bogen. I løbet af de ca. 250 sider får vi svaret på, hvorfor der åbenlyst spilles ulovligt lotteri på hvert gadehjørne, uden myndighederne griber ind, mens fodboldspillere og den lokale brasilianer ikke ser noget galt i den åbenlyse kriminalitet. Bogen belyser også de metoder, hvorpå nogle af klubberne blev drevet. Her var det ikke visionære folk med sans for aktier, men den brasilianske undergrund, der med korruption og magtmisbrug opnåede deres mål, hvilket måske har været en stor inspirationskilde for Kaiser selv.Der skal ikke herske tvivl om, at Kaisers ego er større end de flestes, og han har mænget sig med enhver, som kunne give ham fem minutter i rampelyset, men det er netop her, at bogen har sin svaghed. Et par af hændelserne gentages hvilket virker underligt da Kaiser burde have mange flere historier på ærmet. Kaiser havde intet været uden de fodboldspillere han begik sig med, men til tider virker det som han hellere vil fortælle historier om f.eks Renato Gaucho end sig selv. Bogen har desuden fire billedafsnit der på mange måder virker malplacerede Mange af billederne er interessante set fra en fodboldfans synspunkt men skulle måske være kommet løbende i stedet for samlet i fire segmenter. Helt overflødige virker blandt andet de to sider med afklædte damer og siden med billeder fra Steven Spielbergs ”Catch me if you can”. Kaiser selv ynder at sammenligne sig med Frank Abagnale Jr., som er filmens hovedperson. Men selv med tanke på Kaisers behov for at promovere sig selv virker billederne som ligegyldig fyld. Mest interessant er billederne, hvor Kaiser selv er indblandet, da de beviser, hvilken fantast og charlatan bogen omhandler. Og charlatan er måske det bedste ord, der kan beskrive Kaiser, da bogens personer næsten alle beskriver ham som en mytoman, der ikke ikke ville nogen noget ondt, og som man kun kan holde af. Kaiser var manden, der hjalp sine venner med diverse småtjenester, og skidt med om han så udgav sig for at være en anden, så længe klaveret spilledede den korrekte melodi. Men ingen historie uden malurt i bægret, og her viser Kaiser sig fra sin mest egoistiske og dobbeltmoralske side, da han fortæller om en påstået affære med en transseksuel danser. ”Hun udnyttede det faktum, at hun havde været sammen med en kendt fodboldspiller. Det er trist at folk ofte udnytter fodboldspillere. Men hvad kan man gøre?” Jovist var Kaiser en charlatan, men når andre brugte samme våben som ham selv, får piben straks en anden lyd.
Bogens mange underholdende og farverige historier om Kaisers karriere får ofte læseren til at stoppe op og stille spørgsmålstegn ved Kaisers person. Hvorfor taler han nødvendigvis sandt nu, når han hele livet har levet på en løgn? Kaiser selv siger: ”Jeg lavede denne bog for at fortælle sandheden”. Men for Kaiser er det måske mere muligheden for at malke koen yderligere, nu da han er blevet 53 år og ernærer sig som træner i et fitnesscenter. Og som bogen siger, findes der i Brasilien altid flere sandheder, hvilket kommer til udtryk i kapitel 33, hvor en del af bogens persongalleri stiller spørgsmålstegn ved nogle af Kaisers ”bedrifter”. Denne skepsis klæder bogen rigtig godt.
Hvis man interesserer sig for brasiliansk fodbold, giver bogen mange gode anekdoter og historier om de brasilianske klubber og deres spillere, men det kræver en del opmærksomhed, når man skal holde styr på, hvem der er hvem, om det så er en journalist, fodboldspiller, klubpræsident osv. Heldigvis har bogen et navneregister, så man kan holde styr på det mageløse persongalleri, og derved ikke må give fortabt undervejs.
Bogen er en kulørt og festlig rejse med en svindler, der aldrig spillede en kamp men levede i omgivelser, de færreste tør drømme om. Netop der har bogen sin charme, da man som læser smiler af Kaisers svindelnumre, og han dermed ikke bliver en usympatisk karakter. Til trods for sit store svindelnumre fremstår Kaiser som et godt menneske, der til sidst blev offer for sine egne løgne og nu selv tror på de historier, han fabrikerede for over 30 år siden.
Bogens forfatter Rob Smyth er ikke ubekendt med fodboldmediet og har i sit hverv som sportsskribent tidligere udgivet bogen ”Danish Dynamite” om det berømmede 80’er hold med Elkjær og Laudrup.
Smyths historie om Kaiser er bestemt værd at give sig i kast med, og selvom bogen har sine skønhedsfejl, er der underholdning på næsten alle sider. Samtidig giver den et historisk og socialt perspektiv – og et sjældent indblik i det brasilianske samfund, hvilket er yderst interessant, da det giver en forståelse for Kaisers dispositioner, og hvorfor tingene fungerer, som de gør i Sydamerikas største land.
Bogen er udgivet hos forlaget Memoris og kan købes hos enhver velassorteret boghandel. Ydermere er den også udkommet som lydbog.
Fodboldsvindleren
Af Rob Smyth
Oversat af Michael Jepsen
Originaltitel: Kaiser! The Greatest Footballer Never to Play Football
254 sider (+ 64 sider fotos)
Pris: 249,95 kr. (vejl.)