Brasserbold

Gå til indhold

Hoved menu:

Eneste danske podcast om brasiliansk fodbold.
Lyt til os på Soundcloud og følg os på
facebook og Twitter
Mail: brasserbold@brasserbold.dk
23-04-2018

VM-vindere og OB'ere i kamp for bedre vilkår for nordøstbrasilianske spillere


På Brasserbold har vi mange gange snakket om de vilkår, som fodbolden i Brasilien tilbyder sine spillere. Det er mange gange en kamp om overlevelse, og jo længere man kommer væk fra de store klubber, jo større er spillernes udfordringer.
Da Brasilien er et enormt land, konfronteres spillerne hver dag med problematikker inden for religion, kultur, og geografi, hvilket betyder at det jævnligt tages op i de brasilianske medier. For et stykke tid siden blussede debatten gevaldigt op, da den tidligere landsholdsspiller Juninho Pernambucano mente, at de nordøstbrasilianske spillere blev forfordelt og ikke var så populære som f.eks. spillerne i Rio og São Paulo.

Kommentarerne fra Juninho affødte en masse kritik og blev taget særdeles ilde op, men som vi alle ved, går der ikke røg af en brand uden der er ild i den, og problemerne i Nordøstbrasilien er da også værre end problemerne i Rio.
Det nordøstlige Brasilien er generelt set meget fattigt, og da infrastrukturen er mangelfuld, opstår der nogle basale problemer, som mange ”Nordestinhos” berøres af til dagligt. Et eksempel er analfabetismen, som ifølge Det Brasilianske Institut for Geografi og Statistik i 2016 var på 14,8% mod landsgennemsnittet på 7,2%

Fodbolden i det nordøstlige Brasilien halter også efter den sydlige del af landet, og når strukturen i de lavere rangerende klubber kun består af en tre måneders sæson, er det svært for spillerne at slå igennem, og dette til trods for at talentet rækker til mere. En, der kom gennem nåleøjet og blev verdensberømt i Danmark, er Bechara, som sikrede OB pokaltitlen i 2007.

Efter sin karriere som aktiv fodboldspiller vendte Bechara hjem til sin fødeegn, hvor han er bagmanden bag Colégio Olimpico, der giver børn og unge en chance for at uddanne sig, og samtidig sætter sporten i højsædet.
Det er netop ildsjæle som Bechara, der prøver at bryde den negative cirkel, hvori Nordøstbrasilien befinder sig. Til al held er Bechara ikke alene, og sammen med sportsfagforbundet, Sindicato dos Atletas de Futebol do Estado do Ceará, forkortet SAFECE, prøver en masse mennesker at hjælpe fodboldspillere i staten Ceará.
I denne uge er SAFECE samlet i VM byen Fortaleza, hvor Bechara med en masse andre prøver at belyse og finde konstruktive løsninger på de problemer, som en fagforening stilles for.
Vi har snakket med Bechara under konferencen, og en aktuel sag er, hvad man gør, når spillerne har lagt deres sportsgren bag sig.
I modsætning til Danmark kommer atleterne mange gange hjem og skal starte livet forfra uden en reel uddannelse og en karriere, der ikke gav det nødvendige økonomiske afkast. Ifølge Bechara ender en del spillere dermed med depressioner i en omverden, der ikke forstår dem.

Konferencen foregår over flere dage og har flere prominente nordøstbrasilienske gæster, der alle bidrager til debatten for flere og bedre rettigheder til fodboldspillere i staten Céara. En, som vi på Brasserpod kender særdeles godt, er José Junior, der spillede i bla. OB, FCK og FCN.

Trækplasterne som skal bringe de nordøstbrasilianske problemerne i fokus var dog hverken Bechara eller José Junior, men de to tidligere VM-vindere Ricardo Rocha og Raí  Sidstnævnte er tilmed lillebror til legenden Sócrates. Begge kommer fra Nordøstbrasilien og har mødt mange af de problemer, der diskuteres på konferencen.
På brasserbold tror vi på en bedre fremtid for den nordøstbrasilianske fodbold, og når ildsjæle som Bechara og José Junior hjælper idrætten i Céara, er der lys forude.
22-04-2018
Hvem ka'? Kaká ka'!



Nu skal der ikke gå helt Bilka-slogans i den, men dagens fødselar kunne det, som de allerbedste fodboldspillere drømmer om, nemlig at vinde Guldbolden. Navnet er Kaká og han er faktisk den sidste brasilianer til at erobre fodboldens mest prestigefyldte individuelle pris, Guldbolden. Det skete tilbage i 2007, og siden da har titlen som verdens bedste fodboldspiller gået på omgang mellem Cristiano Ronaldo og Messi. De mange år uden en brasiliansk guldboldvinder er selvfølgeligt noget, som piner den fodboldinteresserede befolkning i Brasilien.

Den nu 36-årige Kaká stoppede sin karriere så sent som i 2017, og hans sidste klub var Orlando City. Det var egentligt et fint punktum for den populære midtbanespiller, for selv om de små tre år i MLS ikke kastede titler af sig i den ene eller anden form, så var han med til at skabe interesse for fodbolden i 'Guds eget land'. Hans ophold i USA betød bla., at den brasilianske sportskanal SporTV begyndte at sende livekampe fra Orlando City Stadium og andre MLS-arenaer. Det viser lidt om, hvor stor Kaká er i Brasilien!

Kakás storhedstid var nok i Milan med hvem han bla. vandt Champions League og VM for klubhold i 2007, og så faldt der også et italiensk mesterskab af i 2004 som en flot afslutning på hans første år hos 'I Rossoneri'. Hans drev og målfarlighed som offensiv midtbanespillere banede vej til Real Madrid og rollen som 'galactico' for den stortsatsende kongeklub. Det blev nu ikke lige til det partnerskab, som man havde håbet på. Kaká var meget skadet og efter nogle trofæmagre år vendte Kaká i 2013 tilbage til hjerteklubben Milan inden at USA kaldte.

På det brasilianske landshold fik Kaká en flyvende start med et verdensmesterskab med de kanariegule i 2002 selvom fødselsdagsbarnets egen indsats var reduceret til en total på 25 minutter på de japanske/koreanske baner. Der var store forventninger til Kaká & Co. ved slutrunden i Tyskland 4 år senere, men drømmen om endnu en VM-titel blev slukket i kvartfinalen af franske Thierry Henry. Det var ellers noget af et stjernebesat hold, som Brasilien havde med offensive esser som Ronaldo, Adriano, Ronaldinho og selvfølgelig Kaká, men det svingede ikke lige den dag i Frankfurt.
Kaká fik sit sidste VM i 2010, hvor det igen blev til et exit i kvartfinale. Denne gang var det Holland, som blev endestationen for Dungas tropper. Kaká brillerede med tre assists ved slutrunden i Sydafrika, men tabte ham hovedet noget i puljekampen mod Elfenbenskysten, hvor fodboldens gentleman så rødt efter en albue i brystkassen på en modstander. De fleste havde vel håbet på, at Kaká kunne slutte sin landsholdskarriere af med et VM på hjemmebanen, men hverken han eller Ronaldinho kom med i 2014-truppen trods pres fra mange fodboldromantikere.
På en måde var det passende, at Kaká sluttede af i 'Guds eget land'. Religion har altid betydet meget for ham, og det blev i mine øjne måske en tand for meget, da han og en anden af dagens fødselarer, nemlig David Luíz, i forbindelse med en landskamp i USA i 2015 inviterede missionæren Guilherme Batista ind i landsholdslejren til at holde messe for 10 af spillerne, og det skete vel at mærke uden godkendelse af landsholdsledelsen...

Kaká er på mange måder afslutningen på den sidste brasilianske guldalder, men nu er der måske en ny på vej med spillere som Neymar og Philippe Coutinho. Brasilien sukker efter igen at erobre verdenstronen både som hold og på det individuelle plan. Kaká kunne, måske Cou'tinho? I hvert fald skal der herfra Brasserbold lyde et kæmpe 'Parabéns' til en af Brasiliens dygtigste og mest sympatiske fodboldspillere i nyere tid.
Mvh
Andreas Knudsen og Peter Arnholdt
 
21-04-2018


 
Tillykke til 'Bossen af Bolden' - Brasiliens komplette midtbanespiller!


 
 
Et stort tillykke til Toninho Cerezo, som fylder 63 år. De fleste kan sikkert huske dagens fødselar fra slutrunden i 1982, hvor han var del af det fantastiske brasilianske landshold, som godt nok ikke vandt verdensmesterskabet, men til gengæld erobrede en masse fodboldhjerter med en særdeles attraktiv omgang sambafodbold.

 
 
Ved slutrunden i Spanien måtte Brasilien lade livet i mellemrunden efter en fantastisk match mod Italien. Paolo Rossi var skarpretteren på Estadio Sarriá med alle tre scoringer i 3-2 sejren over 'A Selecão', og Toninho Cerezo måtte tage noget af ansvaret på sin kappe, idet han lagde op til italienerens andet mål med en adresseløs tværaflevering på egen banehalvdel.

 
 
Toninho Cerezo var en komplet midtbanespiller, som både kunne bryde bolden, men også sætte gang i det offensive spil, og han havde på landsholdet et fremragende samarbejde med Roberto Falcão, som også havde nogle af de samme kvaliteter. De to spillede faktisk også sammen på Romas fantastiske hold, som vandt den italienske pokalturnering i 1984 og 1986.

 
 
'Bossen af Bolden', som var Toninhos kælenavn pga. hans lederevner på og uden for banen, fortsatte efter tiden i Roma sin karriere i Sampdoria, hvor han sammen med spillere som Mancini, Vialli og Lombardo vandt pokalturneringen i 1988 og 1989, pokalvindernes turnering i 1990, ligesom klubben fra Genova i denne gyldne epoke også vandt det italienske mesterskab i 1991.

 
 
I Brasiliens spillede manden med det karaktaristiske overskæg først og fremmest for Atlético-MG, hvor han af fansene stadig vurderes som en af de tre bedste spillere i klubbens historie og det til trods for, at han i sin karrieres efterår spillede i en kort periode hos ærkerivalerne fra Cruzeiro. Det gør man normalt ikke ustraffet...

 
 
Toninho Cerezo stoppede som aktiv fodboldspiller i 1997 og gik herefter trænervejen. Her høstede han de største triumfer i Kashima Antlers med hvem han vandt fem titler i løbet af hans første fem år i klubben, heriblandt to japanske mesterskaber i 2000 og 2001. På brasilianske grund har der også været nogle trænerjobs, men uden den helt store succes.

 
 
Det brasilianske fodboldfans har i mange år sukket efter en ny Toninho Cerezo. I årene efter VM-skuffelserne i 1982 og 1986 blev det nærmest på mode at specialisere midtbanespillerne til enten at være skraldemænd eller også det kreative omdrejningspunkt, men nu er den komplette midtbanespiller ved at spire op igen, senest med den 21-årige Arthur fra Grêmio.

 
 
De brasilianske fodboldfans har i mange år sukket efter en ny Toninho Cerezo. I årene efter VM-skuffelserne i 1982 og 1986 blev det nærmest på mode at specialisere midtbanespillerne til enten at være skraldemænd eller også det kreative omdrejningspunkt, men nu er den komplette midtbanespiller ved at spire op igen, senest med den 21-årige Arthur fra Grêmio.

 
 
Vi på Brasserbold er i glade for udviklingen med flere 'Toninhoer' på de brasilianske baner, og når vi så oven i købet en dag som i dag kan ønske tillykke til den ægte vare, ja så er smilene ekstra store. Herfra skal der i hvert fald lyde et kæmpe 'Parabéns' til en af Brasiliens helt store midtbanespillere, Toninho Cerezo.
 
 
Mvh
 
Andreas Knudsen og Peter Arnholdt
 
 
 
 
19-04-2018
Rivaldo - en af Brasiliens helt store fylder år!

 
 


Tillykke til Rivaldo, der fylder 46 år i dag. Han er en af Brasiliens helt store fodboldspillere, og hernede taler man med glæde om de fire store R'er, nemlig Romário, Ronaldo, Ronaldinho og Rivaldo. Fødselaren vandt VM tilbage i 2002 sammen med tre fra den fantastiske kvaRtet, og han blev den næstmest scorende spiller ved selvsamme slutrunde i Japan/Korea.
 
 
I Danmark husker vi og Peter Schmeichel sikkert bedst Rivaldo fra VM-ottendedelsfinalen i 1998, hvor Barcelona-spilleren overlistede 'The Great Dane' hele to gange i den brasilianske 3-2 sejren over de rød-hvide tropper. Brasilien nåede hele vejen til finalen, hvor det dog blev til et 3-0-nederlag til værterne fra Frankrig.
 
 
Rivaldo havde måske sit 'peak' på klubplan i Barcelona, hvor han i løbet af 5 sæsoner scorede 136 mål i 230 kampe, og det var også i tiden i den katalanske klub, at den offensive venstrebensspiller med det kantede løb i 1999 hentede titlen, som verdens bedste fodboldspiller, og det var foran selveste David Beckham fra Manchester United.
 
 
Ballon d'Or-vinderen startede sin professionelle karriere i Santa Cruz i det nordøstlige Brasilien, og Rivaldo nåede at spille for Mogi Mirim, Corinthians og Palmeiras inden at det spanske eventyr startede med en sæson i Deportivo La Coruña. Det er i det hele taget en noget berejst herre, som vi fejrer i dag, med ophold i 14 forskellige klubber fordelt på seks lande, lige fra Angola til Usbekistan.
 
 
Rivaldo lagde støvlerne på hylden i 2015 i en alder af 43 år, så man må sige, at han har aftjent sin værnepligt. Der er lige en enkelt situation, som har plettet hans karriere. Det var tilbage ved VM i 2002, hvor han efter en kamp mod Tyrkiet, som den første spiller nogensinde, oplevede at blive idømt en bøde for 'film' i en situation, hvor Rivaldo tog sig til ansigtet efter at være ramt af en bold på hoften.
 
 
Vi på Brasserbold har heldigvis en selektiv hukommelse, så vi erindrer kun alle de gode momenter, som Rivaldo har bidraget med. Verdensstjernen kan stadig ses til diverse showkampe, og jeg (Peter) havde selv æren at se ham i december 2017, hvor Ronaldinho havde inviteret et hav af tidligere verdensmestre til en velgørenhedskamp på Mineirão. Jeg skal lige hilse og sige, at den gamle kan endnu!!
 
 
Så et stort tillykke til Rivaldo med de 46 år. Mon ikke at han fejrer dagen med en omgang fodbold med vennerne eller måske er han på et visit i Bulgarien, hvor hans 22-årige søn Rivaldinho (Lille Rivaldo') er i gang med sin første sæson for Levski Sofia. Men uanset hvor Rivaldo end befinder sig, så skal der i hvert fald lyde et kæmpe 'Parabéns¨til en af Brasiliens helt store fodboldstjerner.
 
 
Mvh
 
Andreas Knudsen og Peter Arnholdt
18-04-2018

 
Tidsplan for Neymar, Libertadores-feber og hyldesttrøje til Ronald McDonald
 
 
Så er det atter blevet tid til en omgang Brasserbold, hvor vi kigger på ugens begivenheder i det store fodboldland, som kan prale af at have vundet verdensmesterskabet hele fem gange.

 
 
Brasiliens største fodboldstjerne, Neymar har fået tjekket sin fod efter operationen for 6 uger siden, og der er nu kommet nyt fra den kant, men hvordan ser tidshorisonten ud i forhold til de brasilianske VM-forberedelser? Det kigger vi på i denne podcast.
 
 
Copa Libertadores-mestrene fra Grêmio har været i aktion i Sydamerikas fornemste klubturnering, og gauchoerne fik et godt resultat med fra Asunción. Cerro Porteno-fansene sørgede for en fantastisk kulisse, men tro det eller lad vær'. Det show blev overgået selvsamme dag til en åben træning i Flamengo...

 
 
I weekenden fik vi skudt Serie A i gang, og der var fuld blæs på et par af holdene. Orkanen Atlético-PR pustede Chapecoense omkuld i en hæsblæsende 2. halvleg, og der var også en duel mellem to af mesterskabsfavoritterne, Cruzeiro og Grêmio. Hør om hvordan det gik, når vi kommer rundt om runden.

 
 
Til sidst ser vi på et interessant trøjeprojekt i Brasilien, som i et enkelt tilfælde gik helt galt, og så skal vi fejre fødselsdag for en gammel målmager og boheme, som var hård ved B.1903, da Torino spillede mod klubben fra Lyngbyvejen i UEFA Cup-kvartfinalen tilbage i 1992.
 
 
Det er denne gang blevet til ialt 5 kvarters podcast om brasiliansk fodbold. Vi håber, at I har tid og lyst til at lytte med.
 
 
Mvh.
 Andreas Knudsen og Peter Arnholdt

 
18-04-2018

Frisparksperle og fodtøjsproblemer i Fortaleza


 
 

I vores ugentlige podcast beskæftiger vi os mest med klubberne i landets bedste fodboldrække, men der er også gode historier at finde i lagene under. I Serie B finder du feks. klubben Fortaleza med verdens farligste keeper Rogério Ceni som træner, og det er jo bare en god historie i sig selv. Ceni var en sand legende i São Paulo, hvor han med nummer '01' på ryggen, altså det omvendte 10-tal, scorede 132 kasser fordelt på de 1.238 kampe for 'O Tricolor'.

Topscorerkeeperen startede sin trænerkarriere i hjerteklubben i 2017, men den relation holdt kun i godt et halvt år. Legenden var frustreret over de mange spillersalg undervejs i sæsonen, og klubpræsidenten var utilfreds med resultaterne, så det endte med en fyreseddel. Ceni havde trods modgangen stadig sult på trænergerningen, og det endte med, at Fortaleza sikrede sig hans arbejdskraft gældende for sæsonen 2018.

 
 
Klubben fra den populære badeby gjorde i fredags efter 8 års pause så comeback i landets næstbedste række med en 2-1 sejr over Guaraní, og det skete såmænd på Ceni-manér med et mål direkte på frispark i overtiden. Den vigtige scoring blev sat ind af Gustavo, der går under kælenavnet 'Gustagol', og med 17 mål i 18 kampe i denne sæson må man sige, at den 24-årige lejesvend fra Corinthians lever op til sit navn (gol = mål). Matchvinderen dedikerede efter kampen sin scoring til Rogério Ceni, som han roste for at give gode tip til, hvor det var bedst at sparke. Lærermesteren har jo en god erfaring at give videre, idet lidt under halvdelens af hans 132 mål blev sat ind på frispark. Gustagols målfejring endte da også der, hvor den skulle, nemlig i armene på en uhyre stolt træner.

 
 
Der var ikke bare Gustagol, som stjal opmærksomheden i matchen på Castelão (Det Store Slot) i Fortaleza. Den 19-årige midtbanespiller Wallace blev med et kvarter igen af kampen sendt på banen til sin debut efter bare 8 dage i klubben, og det blev ikke just en succes. Teenageren skøjtede simpelthen rundt på den våde bane, og da Rogério Ceni efter kampen bad Wallace om at være mere omhyggelig med sit støvlevalg til den næste kamp, så lød debutantens svar højst overraskende:

 
- Jamen, jeg har kun de her...
 
Nej, det er ikke nemt at rykke op fra en lille klub som Floresta og så til Fortaleza i Serie B på bare en uge, og Rogério Ceni har lovet, at man nok skal sørge for nogle ordentlige støvler til Wallace, når klubben denne tirsdag møder Boa Esporte i Varginha i den anden runde af Serie B.
 
 
Mvh
 
Andreas Knudsen og Peter Arnholdt 🇧🇷🇩🇰
 

PS! Gustagols fremragende frisparkskasse kan ses via dette link: Youtube
 
 
17-04-2018

De brasilianske vikinger og den islandske VM-flirt



Cruzeiro stillede op i 'islændere', da klubben fra Belo Horizonte (BH) denne lørdag eftermiddag tog hul på 'O Brasileirão' med en hjemmekamp mod Grêmio. Med 'islændere' menes der nu ikke tykke sweaters (vi kan faktisk godt holde varmen hernede uden denne kradse beklædning), men det refererer helt præcist til den trøje, som Cruzeiro lancerede til ære for den kommende slutrunde i Rusland og ikke mindst VM-debutanterne fra Island.

Flere hernede stiller sig det spørgsmål, hvorfor Cruzeiro egentligt hædrer netop Island med sin nye 2. trøje. Så kan man lidt bedre forstå Chapecoense, som har sat en flot trøje sammen med de colombianske farver. Klubben fra Chapecó har jo en helt speciel relation til Colombia efter, at klubben mistede mere end et helt hold i det voldsomme flystyrt d. 29. november 2016, hvor man var på vej til Medellín og finalen i Copa Sulamericana. I det perspektiv mål man bare sige, at båndet mellem Cruzeiro og Island er mere 'fluffy'.

Den officielle forklaring lyder, at de islandske vikinger jo er krigere af natur, og den egenskab gælder også for tilhængerne af Cruzeiro. Den nye overdel fik derfor navnet 'Blár Víkingur' (islandsk for 'Blå Viking'), hvor man fik matchet den blå klubfarve med den specielle kampånd i Island. Hvorfor at selve trøjen med navnet in mente rummer mere hvidt end blåt, det er så en anden historie, men det har sportsfirmaet Umbro sikkert en fin forklaring på.

Det er nemlig Umbro, der her med ca. 2 måneder til slutrunden står bag denne helt specielle VM-kollektion 'Nations 2018'. Der er i alt syv brasilianske eliteklubber, som lægger overdel til denne kampagne. Det betyder, at vi får Grêmio at se i en uruguayansk inspireret trøje, Bahia kigger mod Rusland, Avaí mod Frankrig, mens Santos' design har England i tankerne. Og så er der Atlético-PR, men dem vender vi tilbage til...

De nye trøjer ikke er blevet modtaget lige godt alle steder. Mange Cruzeiro-fans kalder simpelthen 'Blár Víkingur' for grim, og muntre sjæle skrev efter 1-0-nederlaget til Grêmio, at det var fair nok, at klubben gerne vil hædre Island, men derfor behøver man ikke spille som dem. Men selvom der ikke var meget 'HUH' på banen, så gik trøjerne alligevel som varmt skyr i Cruzeiro-shoppen på Mineirão-esplanaden efter lørdagens kamp.

Det gik straks værre med Atlético-PRs spansk-inspirerede projekt. Den gulrøde trøje vakte straks associationer i retning af Ronald McDonald, og selvom Burgerkædens maskot er en populær figur hernede, så var det ikke lige det, der var meningen med kampagnen. Der er nu lavet så meget grin med Atléticos spanske outfit, at klubben og Umbro simpelthen har valgt at droppe trøjen i forbindelse med kamp, ligesom den heller ikke bliver sat i salg i butikkerne.



'Blár Víkingur' har set i det perspektiv klaret sig fint, men det er spørgsmålet om vi får den at se flere gange i forbindelse med en officiel kamp. Overtroen hernede i Brasilien har det nemlig ikke godt med tabertrøjer, så Cruzeiros islandske eventyr er nok ligeså langtidsholdbar som en date på Tinder...

Mvh.

Andreas Knudsen og Peter Arnholdt

- Brasserbold er lavet i samarbejde med Guaraná Antarctica
PS! Det islandske HUH-kampråb kan ses her






Hurra for Roberto Dinamite - en sand Vasco da Gama-legende!
- Vi vover pelsen og tænder 64 lys for en sand dynamitdreng



Et stort tillykke til Roberto Dinamite, som fylder 64 år i dag. Fødselaren er et kæmpe idol i Vasco da Gama med hvem han spillede 1.110 kampe og scorede hele 705 mål. Roberto debuterede for Rio-klubben allerede som 17-årig, og han fik hurtigt tildelt kælenavnet 'Dinamite' (Dynamit) pga. hans voldsomme skudstyrke med begge ben. Angriberens kvaliteter bar ham også frem til landsholdet, hvor det blev 38 kampe og 20 scoringer i den kanariegule trøje samt deltagelse ved VM-slutrunderne i 1978 og 1982.
Roberto Dinamites mange mål banede også vej til en kontrakt med FC Barcelona, men det blev til en kæmpe fiasko for den brasilianske bomber, selvom 8 mål i 17 kampe ikke lyder helt tosset. Efter 3 måneder hos katalanerne var Roberto Dinamite tilbage i Rio de Janeiro og sin hjerteklubben, Vasco da Gama. En af årsagerne til den hurtige returbillet var den argentinske catennacio-træner Helenio Herrera, som hurtigt puttede Dinamit-angriberen i fryseren. De to personligheder kunne simpelthen ikke sammen.

Efter fodboldkarrieren har Roberto Dinamite kastet sig over politik, og han nåede faktisk også at blive valgt som præsident i Vasco da Gama efter et dramatisk valg. Hans hovedrival i kampen om præsidentposten, Eurico Miranda havde ellers vundet valget i 2006, men der var tilsyneladende så meget fusk ved stemmeurnerne, så valget gik om i 2008, hvor Roberto Dinamite så besejrede sin ærkerival. Dinamite nåede at sidde som præsident for Vasco da Gama i 6 år, inden af Miranda tilbageerobrede posten i 2014.

Dagens fødselar er en af de helt store spillere i brasiliansk fodbold, og vi skal op i en kaliber, der hedder Zico for at finde hans lige. Zico spillede jo ærkerivalerne Flamengo, og de to superstjerner kæmpede i mange år om hvem, der var kongen i Rio de Janeiro. Efter min overbevisning endte den duel uafgjort, selvom mange sikkert vil sige, at Flamengos sejre i Libertadores og ved VM for klubhold lige bringer Zico et ekstra flækket mulehår foran i den duel.

Vi på Brasserbold er kæmpe fan af Roberto Dinamite, Peter selvklart som 'vascaino', men også Andreas som inkarneret 'flamenguista'. Store fodboldstjerner hæver sig over denne klubrivalisering, og vi tænder trods sprængfaren gerne de 64 lys i lagkagen for at hædre Roberto Dinamite, Vasco da Gamas største fodboldspiller nogensinde.
10-04
En Verdensmester fylder år

Et stort tillykke til Roberto Carlos, som fylder 45 år i dag. Verdensmester med Brasilien i 2002 og et hav af titler med Real Madrid og Palmeiras. Han var en angrebsback med et af de mest potente venstreben, vi vel har set til dato. Hvem husker ikke frisparksmålet mod Frankrig i venskabskampen tilbage i 1997, hvor bolden næsten tog et sving omkring hjørneflaget inden at den susede ind bag Fabien Barthez?

Dagens fødselar er senere gået trænervejen, og han har bla. været forbi klubber som Sivasspor, Akhisar Belediyespor og Delhi Dynamos. Roberto Carlos fungerer også som ambassadør for Real Madrid og så bruger han også tid på velgørenhed. I december sidste år arrangerede 'Tordenlår' en showkamp i Ribeirão Preto, hvor der var ca. 28.000 tilskuere på tribunen, og hvor overskudet gik til et kræfthospital og en autismeforening.

Hvis man skal hælde lidt vand i øllen til denne festlige lejlighed, så skal det med, at Roberto Carlos er ude i juridiske trakasserier, fordi han tilsyneladende ikke betaler børnepenge til tiden. Dagens hovedperson har hele 9 børn på kontoen, så i den forbindelse kan man vel roligt konstatere, at det ikke kun er adidas-bolde, som potente Roberto Carlos formår at smække op i trekanten...
09-04
Tidligere Brøndby-brasser på All Star-holdet i Paraná



Den tidligere Superliga-spiller Bruno Batata har haft stor succes hos nyoprykkerne Maringá i turneringen om det regionale mesterskab i Paraná..Den 33-årige angriber fik netmaskerne til at blafre fem gange i 12 kampe, og hans indsats er nu blevet belønnet med en plads på turneringens hold.
Det er en bedrift, som vi på Brasserbold har sindssygt meget respekt for. Delstaten Paraná er præget af topklubberne Atlético-PR, Coritiba og Paraná Clube, og det er absolut ikke let at spille for en af de mindre klubber og så komme med i det fine selskab.
Maringá kom ellers lidt skævt fra start i den første af de to turneringer, hvor man sluttede næstsidst i sin pulje, men derfra gik det kun fremad, og i turnering nummer to nåede man helt frem til semifinalen, hvor man dog blev mast af de senere vindere fra Atlético-PR.
Vi skrev i starten af året om Bruno Batata, noget som kan læses via linket nederst. Dengang håbede vi på et godt kartoffelår, og her fire måneder henne i 2018 må vi bare konstatere, at Bruno er brandvarm.
Parabéns, Bruno Batata

7-4 2018

Den brasilianske D-dag er fastlagt - Hvem kommer med til VM?

Så er det klart! Mandag den 14. maj bliver dagen, hvor den brasilianske landstræner Tite fortæller, hvilke 23 spillere, der skal repræsentere Brasilien ved slutrunden i Rusland. Den populære Tite har dog allerede været ude og offentliggøre navnene på 16 spillere, som ikke behøver at bide negle her i opløbet. Det kuld af spillere, som allerede nu kan begynde at øve sig i at sige 'здравствуйте' (Goddag), er følgende:

Målmænd: Alisson (Roma) og Ederson (Manchester City)
Backs: Dani Alves (PSG) og Marcelo (Real Madrid)
Centerforsvar: Miranda (Inter), Thiago Silva (PSG) og Marquinhos (PSG)
Midtbane: Casemiro (Real Madrid), Fernandinho (Manchester City), Paulinho (Barcelona) og Renato Augusto (Beijing Guoan)
Angribere: Willian (Chelsea), Philippe Coutinho (Barcelona), Gabriel Jesus (Manchester City), Roberto Firmino (Liverpool) og Neymar (PSG)

Hvis man lytter til flere eksperter hernede, så kan Fred fra Shakhtar Donetsk og Douglas Costa fra Juventus også godt hive kufferterne ned fra loftet. Det betyder, at der reelt set kun er fem pladser tilbage at slås om, og det er én målmandspost, to backpositioner, én midtbaneplads og så én angriber til at bombe nogle kasser ind. Og hvem er det så, som skal gøre sine hoser ekstra græsgrønne her med en måned og en uge til pressemødet på fodboldforbundets hovedkontor? Vi kommer her med emnerne, og og såmænd også med vores bud.

På positionen som tredjemålmand er der en masse navne i spil, såsom Cássio (Corinthians), Marcelo Grohe (Grêmio), Vanderlei (Santos) og Neto (Valencia). Tite har flere gange udtaget Cássio til truppen, og de to kender hinanden godt fra tiden i Corinthians. Det taler til keeperkæmpens fordel. Omvendt var Neto indkaldt til kampene mod Rusland og Tyskland, og Taffarel, Brasiliens målmandstræner, har et godt øje til den behandskede Valencia-mand. Spørger du hernede i Brasilien, ja, så siger flere, at Marcelo Grohe eller Vanderlei burde få tjansen. De har også været dygtige på deres respektive klubhold, men alligevel... Jeg tror, at Tite satser sikkert og udtager en tro soldat i form af Cássio.

Brasilien skal også bruge backup på backs'ene. Positionen bag Marcelo er den, som giver mindst hovedbrud, fordi man råder over to klassespillere i form af Filipe Luís fra Atletico Madrid og Alex Sandro fra Juventus. Nu er førstnævnte sat tilbage med en brud på lægbenet, så det gør Juventus-backen favorit til en tur til Rusland. I den modsatte side er sagen mere speget. Fagner fra Tites eks-klub Corinthians har hidtil været mest brugt som cover for Dani Alves, selvom mange tvivler på hans niveau. Danilo fra Manchester City er også et godt bud, selvom han er lidt inde og ude hos de kommende engelske mestre. Jeg tror, at Fágner får tjansen lidt af de samme argumenter som Cássio, og så beder vi til, at en hårfarvning til Dani Alves også vil give hans spil en ungdommelig kulør.

Stopperpladsen må gå til den rutinerede Pedro Geromel fra Grêmio. Han har været outstanding for gauchoerne i de sidste par sæsoner, og det, der må give Tite ekstra ro i maven, er hans præstationer ved VM for klubhold, hvor Geromel bla. i kampen mod Real Madrid ragede godt op med gode indgreb og rolig fremfærd. Det bedste alternativer til Geromel er Rodrigo Caio fra São Paulo, manden, som vandt OL-guld med Brasilien i 2016, men han er ramt af, at det går dårligt med klubholdet. Jemerson fra Monaco har også været indkaldt, men det er efterhånden længe siden. Det samme gælder Gil i kinesiske Shandong Luneng, som ellers var fast bestanddel i truppen under det første år med Tite ved roret.

På midtbanen har Tite brugt spillere som Giuliano fra Fenerbahçe, Diego fra Flamengo, Lucas Lima fra Palmeiras, og her i landsholdstruppen til kampene mod Rusland og Tyskland hev Tite en lille påskekanin op af hatten i form af Anderson Talisca fra Beşiktaş. Brasilien har haft problemer med at nedbryde 5-mandsforsvar, og der er Talisca en gave via hans skudstyrke og evne til at komme i feltet. Nu fik vi ikke set ham i aktion, men han har tidligere været kendt for et vanskeligt sind. Giuliano er den mere driftssikre, Lucas Lima er den, som kan skabe flow i spillet, mens Diego har en fantastisk rutine. Jeg tror på, at vi får Giulianos navn at se på det officielle papir den 14. maj, altså lidt fedtspilleri fra Tites side.
Og helt fremme så kunne det godt ligge i kortene, at vi får Willian José fra Real Sociedad at se blandt de brasilianske indskiftere Han har gjort det fremragende for sin baskiske klub og så er han en anden type end Gabriel Jesus. Willian José er mere en boksspiller i den klassiske forstand med et fremragende hovedsspil og evner som opspilsstation, og det er kvaliteter, som er gode imod hold, som pakker sig. Diego Sousa fra São Paulo var også længe med i kandidatfeltet, men han er faldet af på den i takt med klubbens krise. Luan fra Grêmio er en af favoritterne hos mange brasilianere, men skal vi ikke bare sige, at han ikke just imponerede ved VM for klubhold, og man har også hans type i truppen i form af Neymar og Philippe Coutinho.

Mange vil måske spørge om Arthur fra Grêmio, Vinícius Júnior fra Flamengo og måske Hernanes fra Hebei China Fortune. De to første er for ubeskrevne blade i forhold til spil på dette her niveau, mens Hernanes måske var mere interessant, hvis han havde fået forlænget sit succesfulde lejeophold hos São Paulo frem for en returbillet til Kina, hvor sæsonen startede noget senere end alle andre steder. Men det er gætværk. De 23 navne, som skal skaffe Brasilien sit sjette verdensmesterskab, skal snart på blokken, og landstræneren har sagt udtalt, at det ikke nødvendigvis bliver den mest retfærdige trup, men det skal være en, som kan opfylde de krav, der stilles i forbindelse med et VM. Brasilien er jo sambaens land, så det kan ikke udtrykke bedre end som her af Tite i forbindelse med en landsholdsudtagelse:

- Som i de store sambaorkestre, så skal man på landsholdet også bruge nogle til at slå grundrytmen...

Vi på Brasserbold ser frem til D-dagen den 14. maj, og det er planen at Peter overværer udtagelsen fra CBF's førerbunker i Rio de Janeiro.
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu